Holdet er samlet
Jeg samlede et hold på fire og tog til Italien for at finde ud af, hvad der sker, når vi forlader det, vi kender. Planen var at klatre via ferrata ved Bergamo, med alt hvad det indebærer af ømme muskler, høj puls og øjeblikke, hvor man tænker: Hvad har vi kastet os ud i?
Holdet er ikke tilfældigt sat sammen. Andreas skulle have erfaring i højden som Safety Advisor Trainee. Anders og Hanne er begge en del af 360Group og kommer med hver deres særlige kompetencer. Jeg kender dem, jeg stoler på dem, og jeg ved, hvad de står for.
Når man driver en virksomhed, der arbejder med sikkerhed, er det let at tale om mod, grænser og det rigtige udstyr. Men jeg mener, at vi også selv skal ud og mærke det. For mig begynder den vigtigste læring dér, hvor komfortzonen slutter, hvor man bliver lidt bange, bliver overrasket og må stole på både sin forberedelse og sit hold.
Med Anders som min wingman tør jeg presse mig selv lidt længere. Altid med sikkerheden i orden. Det her var ingen charterferie, smerte var mere sandsynligt end champagne. Men vi kom alle fire hjem med noget i rygsækken, vi ikke kunne have fået bag et skrivebord.
Deroppe kan du ikke trykke på pause
Når skyerne hænger tungt, vinden tager fat, og det, du troede, du havde styr på, bliver udfordret, skal du kunne stole på dit hold, dit grej og dit tøj. Der er ikke plads til "det går nok", og du kan ikke tage klippet om.
Vejret i bjergene kan skifte på rekordtid. Kulde, regn og dårlig sigtbarhed kan ændre vilkårene fuldstændigt. Derfor skal tøj og fodtøj kunne mere end at se godt ud, det skal fungere, når vi har brug for det. Når kun det bedste er godt nok til vores kunder, gælder samme standard for vores eget crew.
Derfor pakkede vi Helly Hansen Outdoor, Helly Hansen Workwear og Musto Sailing. Vi brugte udstyret under krævende forhold og har erfaringerne med hjem til vores kunder.
Tak til Peter Riisberg for fortsat at tro på os og støtte turen og vores udvikling. Og til Per Nielsen, som var med tidligt: Vi har lært meget af dig. Fantastisk personlighed og service i særklasse. Tak, Per. 🫡
Der er ingen stikkontakter på bjerget
Jeg tjekkede. 😂 Og ifølge Andreas ville det blive mørkt, inden vi nåede frem i mit tempo, så pandelamperne skulle nok i brug.
Vi havde humoren med, men valget af grej tog vi alvorligt. Når mørket falder på, og telefonen mangler strøm, skal udstyret kunne levere: til navigation, til kontakt og til at tage jer med på eventyret. Derfor pakkede vi powerbanks fra Aqiila og pandelamper fra GP. ⚡
En stor tak til Carsten Sander og GPBM Nordic for at støtte turen og sørge for strøm og lys til vores crew. Se videoen, og få Andreas' vurdering af chefens tempo. 🎬
Dag 2: Vi skruer op
Pulsen op. Selerne spændt. Holdet klar.
På dag 2 tog vi vores kompetencer og udstyr med ud på bjerget for alvor. Her skal grejet fungere, samarbejdet sidde, og hovedet være med hele vejen. Det er præcis den indstilling, vi tager med ud til vores kunder.
Vi udfordrer os selv, skærper vores færdigheder og tager erfaringerne med hjem til din arbejdsplads. Tak til SKYLOTEC, Helly Hansen Outdoor og Helly Hansen Workwear for at bakke op om holdet og vores udvikling. 🤝
Skal dit hold være klar til arbejde i højden?
Hos 360Safety får du træning, sikkerhedsudstyr og rådgivning fra folk, der selv bruger grejet og ved, hvad det kræver, når opgaven bliver alvor.